Sunday, August 26, 2007

Skønno weekend

Jeg æææælsker bare den slags weekender hvor man ikke har nogen planer og bare kan tusse rundt som man har lyst. Sådan en har vi lige haft, og det kan altså godt mærkes på energien mandag morgen, at man har haft tid til at lade op...

Og vi HAR bare hygget. Freyamusen snakker og snakker og der er ikke noget bedre end bare at sidde og kigge mens hun leger og går rundt og ævler... Indimellem kommer der så lige et "hejhej", eller "eeeiiii" eller "tøøøørstig". Det er så vidunderligt....

Sluttede lige weekenden af med at høre dejlig musik på amfiscenen og mødes med gode gode venner... Dejli dejli dejli

Wednesday, August 15, 2007

Okay jeg ved det godt...

når jeg lægger billeder på min blog kan jeg ikke styre mig og det ender altid med en hel række af den samme person... Men hun er altså så fantastisk, så jeg kan ikke gøre for det.....!

Ferie slut

Så var der ikke mere sommerferie for pengene i år.
Men dejligt har det været med god tid til at nyde huset, haven og hinanden...

Men man vænner sig godt nok hurtigt til at være sammen med sin lille pige i så mange timer at døgnet. Nøj hvor kan jeg savne hende i de her dage.. Til gengæld er det helt fantastisk at hente hende. Både fordi hun altid hyggeleger og er glad når man kommer, men også fordi hun bliver så glad for at se en....

Tiden er også blevet brugt til et bryllup, en 30 års og en 80 års fødselsdag. Så der har været nok at se til.

Nu skal vi så prøve at blive lidt hverdagsagtige igen. Håber for Freya at hun kan få lidt mere stabilitet i hendes dagplejekarriere end hun hidtil har haft.

Vil da også lige flashe lidt sommerstemningsbilleder...







Wednesday, August 1, 2007

At være mor

giver virkelig ens følelsesregister en daglig rutsjetur... Jeg har været hele vejen rundt idag....

Fra at være ovenud lykkelig for at denne lille overskønne skabning er min.. At jeg får lov til at følge hende hver eneste dag og fyldes med glæde hver gang hun gør den mindste lille ting... Til at være en lille bitte smule irriteret over at hun bliver ved med at gøre de ting jeg har sagt nej til 50 gange, men samtidig med et lille stik af fryd i maven, fordi det virkelig er sødt når hun åbner skuffen, tager låget af glasset og står og guffer corn flakes. Til igen at blive helt ulykkelig da hun åbner skuffen op i munden på sig selv og slår hul på den dims der sidder mellem fortænderne.... Og til kort efter igen at fyldes med lykke da hun putter sig ind til mig og virkelig får mig til at føle mig elsket...

Suk, jeg elsker at være mor....






..... Men hold op hvor det dog blødte da hun slog sig. Det var helt vildt. Store pletter på natdragten, i hovedet og sutten var helt rød... LIlle pus.. Nu sover hun sødt!!