Sunday, April 22, 2007

De første spæde skridt...

Shit mand. Min lille bitte baby har taget sine første skridt!!
Hun har jo meget længe ville gå med os i hænderne - ja faktisk alle som hun kunne få til det. Hun kan gå og gå og gå til vi er helt pukkelryggede, og så hurtigt at vi næsten ikke kan følge med. Hun har dog ikke helt forstået den lille detalje at man skal holde balancen. MEN men men. Den anden dag var det som om der gik et lys op for hende og hun gik lidt ned i knæ, stod og holdt balancen og gik så 4-5 søde små skridt.. Hold kæft hvor var det stort. Herefter stod hun flere gange i ca. et halv minut og holdt balancen... Mens moren sad med en lille tåre i øjenkrogen :) Siden har det kostet mange knubs, fordi hun vist har glemt det med balancen igen, men mon ikke det kommer snart.

Ligenu ligger hun og sover i sin seng som i dagens anledning står i stuen. Hun har reageret meget kraftigt på forandringerne på soveværelset, der nu er en dobbeltseng mindre og en masse flyttekasser og ting rigere. Hver gang vi kom derind og nærmede os sengen blev hun helt ulykkelig. Så hun fik love at falde i søvn med hovedet mod morens bryst, og det var der vist ikke nogen af de 2 der klagede over...

Wednesday, April 18, 2007

Mit liv i kasser...

Der er dælme gang i nedpakningen herhjemme. Har altid været sådan lidt splittet omkring at pakke ting ned til flytning. På den ene side er det virkelig kedeligt, på den anden side er det nu meget sjovt at se hvad det egentlig er man har. Og hvor har man meget. Da jeg gik og tømte klædeskab tænkte jeg først. Okay, jeg har vist en sko-fettisch, sikke mange sko. Så gik jeg videre til at pakke tasker... Samme tanke. Og sådan blev det ved!!

Dagen efter pakkede jeg alle mine lidt mere personlige ting ned. Det gav mig også lige anledning til at læse gamle dagbøger, kalendere, højskolebøger og andre sjove ting igennem. En fantastisk tur ned at memory lane, hvis man må være så poetisk!!

Og nu er det altså snart at vi skal flytte. Det begynder også at ligne noget man kan flytte ind i, kan bare stadig ikke helt fatte at om en uges tid, bor vi der for alvor.

Hyggede deromme i haven i lørdags med mor, Freya, Aya og Kristine. Det var jo helt vidunderligt. Nøj hvor jeg glæder mig til sommerdage, hvor jeg bare skal åbne døren og træde lige ud i haven..!!

Nå, men i den mere hverdags-agtige afdeling, så er jeg jo begyndt på arbejde. Det går faktisk rigtig godt. Dejligt at komme lidt igang, og mine dejlige kolleger er stadig de samme. Kan nu også huske mere end jeg lige umiddelbart havde forestillet mig. Meeeeen den lille mus er nu i baghovedet hele tiden.

Nå videre med nedpakningen, mojn :-)

Monday, April 9, 2007

Sidste dag på barsel...

Min blog har vist båret præg af en travl påske, med familiebesøg, sygdom og så det at tiden med Freya skulle nydes fuldt ud. Idag er min aller-aller sidste dag på barsel. I morgen er det tilbage på job, godt nok 3 uger på halv tid til at starte med.
Så idag har Freya og jeg bare hygget, leget, gået tur, grint og fjollet. Hold kæft hvor er hun altså bare overskøn den lille mus.

Jeg må indrømme, at jeg har det lidt som om, at en hel ny del af mit liv starter i morgen. Jeg mener, jeg har jo aldrig prøvet at gå på arbejde, mens jeg har et barn. Og skulle aflevere og hente før og efter arbejde. Det blir da noget helt andet!! Uha, jeg kommer nu til at savne hende helt forfærdeligt indimellem tror jeg!! Måske føles det også sådan fordi jeg idag for alvor er begyndt at pakke i flyttekasser. Så nu er vi snart den lille familie der bor i hus, går på arbejde og har barn i dagpleje.

Husprojektet skrider fremad. Nu er der snart fliser på gulvet i køkkenet. Køkkenet kommer onsdag og der skal filt på vægge og lofter i denne uge. Uha det er spændende altsammen.

Nå, mon ikke man hellere må gå i seng når man skal tidligt op og på arbejde!!!