Saturday, October 20, 2007

Aaaaaargh - for høvlede.....

Jeg har ikke heldet med mig i disse dage. For det første har den sidste arbejdsuge været stress, panik, frustration m.m. Fredag gik jeg hjem for først at vende tilbage til arbejdet torsdag. Det i sig selv burde jo egentlig være fantastisk, men for første gang nogensiden ville jeg faktisk ønske jeg skulle på arbejde på mandag, fordi der er noget jeg gerne vil afslutte. Selv. Jeg prøver at ryste tankerne ud af hovedet, fordi jeg godt ved at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at nå så langt som jeg kunne fredag, men alligevel... Jeg er dårlig til at lade arbejde være arbejde og nyde tanken om at der venter mig 4 dages ferie i Oslo... Vi skal op og hilse på den nye niece/kusine og det blir da skønt, men jeg tror mine tanker kommer til at hænge meget i svendborg - desværre!!

Når det så er sagt så har jeg hele dagen stået på hovedet. Folk der kender mig ville måske hurtigt tro at jeg leder efter mit pas. Og det gør jeg også.... Aha tænker nogen måske. Du behøver ikke ha pas med når du rejser i Norden. Næ, det ved jeg godt, men det hjælper ikke så meget når jeg heller ikke kan finde mit kørekort!!!!!! (Ja, jeg kører bil hver dag, jeg ved det godt :-( ) Væk er det, så nu skal alt krydses for at jeg blir lukket ind i flyet på baggrund af min dåbsattest, mit sygesikringsbevis OG OG OG mit årskort til Zoologisk have som er det eneste kort jeg pt ejer med billede på.....

Kaos-hilsner herfra

No comments: